Til stede: 4 repræsentanter for bestyrelsen, 5 interessenter.
1) Valg af dirigent: Formanden blev valgt som dirigent og konstaterede generalforsamlingens lovlige indkaldelse.
2) Bestyrelsens beretning: Formanden fremlagde bestyrelsens beretning:
Ministeriet fastsætter, hvilke pesticider og andre stoffer vi skal teste for i drikkevandet. Listen udvides i øjeblikket næsten hvert år. Så det bliver ikke billigere, som årene går. Vi følger de krav, som ligger i drikkevandsbekendtgørelsen. Når der kommer nye pesticider eller stoffer på ministeriets liste med stoffer, der skal testes for, vil vi fortsætte med at fremrykke vandprøver, så vi hurtigt får testet for de nye stoffer. Hvis kravene til boringskontrol skrues op i 2026, kommer der ekstra udgifter til det.
Nogen tænker måske på at stemme i morgen. Andre på at stemme her til aften, når vi vælger medlemmer til vores bestyrelse. Begge dele byder på en unik mulighed for at stemme på sit drikkevand. Det er også en unik mulighed for at bakke op om det demokratiske system, som både vandværker med rod i andelsbevægelsen, og det noget større repræsentative demokrati. Uanset, hvad og hvordan. Så tak for jeres deltagelse.
Vores vand overholde alle grænseværdier, men to af de stoffer, som er kommet på prøvelisten i de senere år, er også fundet hos os i. I meget små mængder. 4-Bis-amido-3,5,6-trichlorbenzen sulfonat (R471811). Trifluoreddikesyre (TFA).
R471811 er et metabolit fra sprøjtemidlet Chlorothalonil, der har været solgt i Danmark i perioden fra 1982 til 2000. Chlorothalonil har været godkendt til brug som svampemiddel i hvede, kartofler, ærter, løg, porre, solbær, ribs og jordbær på friland, samt agurker og prydplanter på friland og i væksthus.
Kilderne til TFA i grundvandet er både nedbør som indeholder fluorerede gasser, de kommer især fra kølemidler i køleanlæg og varmepumper, og derudover bekæmpelsesmidler. Der måles TFA i varierende grad i langt størsteparten vandværksboringer.
Det er trist. Men sker for alle vandværker i Danmark.
Den gode nyhed i denne sammenhæng er, at vores seneste nitratmåling er på 3,9 mikrogram. Hvilket er både under de 50 og de 6, som er fremme i debatten lige nu.
Om ledningsnettet i øvrigt kan jeg fortælle, at vi er gået gennem året uden brud. Vandspildet er i den højere ende ift. de senere år, men stadig under 10 %.
Energinet og Vejdirektoratet har sat Hove på slankekur. Når der bliver 5-6 ejendomme færre betyder det, at der bliver færre kubikmeter at fordele udgifterne på. Så vi kommer til at røre ved vores takster på et tidspunkt, hvis ikke den nye transformerstation giver til til at bruge mere vand ... også efter byggeperioden.
Vi er på vej ind i en dialog med Energiet ift. deres projekt. Hensigten er, at der er forsyningssikkerhed for alle blivende forbrugere, uanset om der graves i jorden.
Bylauget har også taget initiativ til en motorvejsgruppe. Den deltager jeg også i. Også her er hensigten, at vi får sikkerhed for, at der fortsat er vand i hanerne.
Arbejdet i bestyrelsen går i øvrigt godt. Tak til alle fire for den store indsats. Vi prøver at fordele opgaver på os alle.
Generalforsamlingen godkendte formandens beretning uden bemærkninger.
3) Det reviderede regnskab 2025 til godkendelse:
Det reviderede regnskab blev fremlagt:
Det blev konstateret, at vandspildet fortsat er så lavt, at vi ikke får strafafgifter.
Herefter blev regnskabet enstemmigt godkendt.
4) Budget: Budgettet for 2026 blev fremlagt:
Der er igen i år hensat beløb til nye målere mhp udskiftning af målere.
Herefter blev budgettet enstemmigt godkendt.
5) Forelæggelse af takstblad: Formanden redegjorde for takstbladets og taksternes indhold. Der er ændrede gebyrer for lukning og åbning samt reviderede bidrag ved tilslutning. Bestyrelsen anmelder takstbladet til Egedal kommune.
Takstbladet for 2026 blev herefter enstemmigt godkendt.
6) Indkomne forslag: Der var ikke indkommet et forslag.
7) Valg af bestyrelsesmedlemmer: På valg var:
- Peter Egemose Grib – Genopstiller
- Ricco Jensen – Genopstiller
- Charlotte Haug – Genopstiller
Peter Egemose Grib, Ricco Jensen og Charlotte Haug blev valgt til bestyrelsen for to år uden modkandidater. Jørgen Læsøe og Peder Grønlund er på valg næste år.
8) Valg af bestyrelsessuppleant: Nicolai Mose blev valgt suppleant til bestyrelsen.
9) Valg af revisorer: Formanden takkede de to revisorer for deres indsats for vandet og borgerne i Hove. Det er en meget værdsat indsats, som også har betydet, at vi har kunnet begrænse vandværkets administrationsomkostninger.
Susanne Engel Jensen og Erik Madsen ønskede at fortsætte som revisor. Begge blev genvalgt.
10) Eventuelt: Under dette punkt drøftede generalforsamlingen de generelle vilkår for rent drikkevand i fremtiden.
Generalforsamling blev afsluttet kl. 21.00 med, at dirigenten takkede for god ro og orden.
Dirigent Peter Egemose Grib